Privatlivet på internettet

Idag har vi beskæftiget os med privatlivet på internettet. Det har givet mig et godt indblik i, hvor lidt vi egentlig kan kontrollere som brugere. Det er næsten umuligt at få noget ned fra internettet, når først det har været oppe. Alt hvad vi foretager os på internettet bliver optaget og vores internetudbyder er i stand til, at se præcis hvad vi har været inde på. Vi har også lært omkring copyright, hvor det handlede om billedtagning af andre personer, og hvilke rettigheder man har som billedtager og billedaktør. Cookies er en stor del af privatlivet på internettet og disse kan bruges godsindet, såvel som ondsindet. Cookies bruges til at gemme data omkring en bruger (f.eks. login info), så de er logget ind, når de kommer tilbage til siden senere. Vi brugte privacytesten på Maxa tools til at give et billede af, hvor megen information en tilfældig side kan høste fra en bruger.
 Vi kiggede også på trackers og hvordan vores besøg og adfærd på hjemmesider bliver registreret på andre sider.

Segmenteringsgrupper

Vi snakkede en del om, hvordan google er opbygget omkring reklamer og annoncer. En annoncør kan vælge et demografisk område, som annoncøren gerne vil ramme med en annonce. Google optager megen data omkring vores søgehistorik, hvorefter vi bliver inddelt i kategorier. Dette kan virke etisk ukorrekt, da vores privatliv er i Googles hænder, til fordel for annoncørene. Det er en af årsagerne til, at Google er blevet så stort. Man kan også se det fra en lys side, hvorpå det er en win win situation. Vi får statistisk set bedre søgeresultater, da vi allerede har et sæt præferencer at søgemaskinen kan forholde sig til. At vi bliver inddelt i kategorier gør, at Googles søgeresultater kan ramme meget specifikt. Annoncørerne opnår således også en win situation, da de let kan ramme deres ønskede segment.