Privatlivet på internettet

Idag har vi beskæftiget os med privatlivet på internettet. Det har givet mig et godt indblik i, hvor lidt vi egentlig kan kontrollere som brugere. Det er næsten umuligt at få noget ned fra internettet, når først det har været oppe. Alt hvad vi foretager os på internettet bliver optaget og vores internetudbyder er i stand til, at se præcis hvad vi har været inde på. Vi har også lært omkring copyright, hvor det handlede om billedtagning af andre personer, og hvilke rettigheder man har som billedtager og billedaktør. Cookies er en stor del af privatlivet på internettet og disse kan bruges godsindet, såvel som ondsindet. Cookies bruges til at gemme data omkring en bruger (f.eks. login info), så de er logget ind, når de kommer tilbage til siden senere. Vi brugte privacytesten på Maxa tools til at give et billede af, hvor megen information en tilfældig side kan høste fra en bruger.
 Vi kiggede også på trackers og hvordan vores besøg og adfærd på hjemmesider bliver registreret på andre sider.

Segmenteringsgrupper

Vi snakkede en del om, hvordan google er opbygget omkring reklamer og annoncer. En annoncør kan vælge et demografisk område, som annoncøren gerne vil ramme med en annonce. Google optager megen data omkring vores søgehistorik, hvorefter vi bliver inddelt i kategorier. Dette kan virke etisk ukorrekt, da vores privatliv er i Googles hænder, til fordel for annoncørene. Det er en af årsagerne til, at Google er blevet så stort. Man kan også se det fra en lys side, hvorpå det er en win win situation. Vi får statistisk set bedre søgeresultater, da vi allerede har et sæt præferencer at søgemaskinen kan forholde sig til. At vi bliver inddelt i kategorier gør, at Googles søgeresultater kan ramme meget specifikt. Annoncørerne opnår således også en win situation, da de let kan ramme deres ønskede segment.

Case opgave - Sorø Avis

Opgaven var langt bedre end jeg havde forventet, da den havde rigtig god synergi med vores tidligere opgaver fra ugen. Vi havde lært om hardware, netværk og jeg havde skrevet om OSI-modellen. Dette kom mig til gode under case opgaven. Tiden til denne opgave var knap, da jeg havde valgt at vælge de enkelte komponenter selv. Dette gjorde at det tog meget længere tid end forventet, men jeg fik dog lavet en langt bedre opgave. Vi arbejdede med Excel og Word under denne opgave. Jeg lærte omkring skabeloner i word, men jeg fik ingen ekstra viden udover det, da jeg allerede er fortrolig i disse programmer.

OSI modellen

OSI modellen er en model for et lagsystem for protokol-funktionerne. Systemet er inddelt i 7 lag. Hvert lag bygger videre på det underliggende lag. Det underliggende lag tilbyder funktioner til det ovenliggende lag. En sådan system kaldes for protokolstak eller bare stak. Protokolstakke ses mange steder i computerverdenen f.eks. i software, hardware eller begge. Normalt er en protokolstak opbygget således, at de laveste lag servicerer hardware og de øverste servicerer software. OSI-modellens 7 lag ses nedenunder:

OSI-modellens 7 lag med forklaring

7.  Applikationslaget

Dette er brugergrænsefladen, som er det øverste lag i OSI-modellen. Dette lag sørger for, at brugeren kan se information over netværket via. f.eks. en browser. Kendte applikationslag er Telnet, File Transfer Protocol(FTP), Simple Mail Transfer Protocol (STMP) og Hypertext Transfer Protocol (HTTP/HTTPS)

6.  Præsentationslaget 

Præsentationslaget kan forstås som et lag imellem de programmer vi arbejder med til dagligdag, og en kendt standard grænseflade f.eks. XML. Brugeren kan udføre den opgave, som et hvis program er skabt til, hvorefter det kan oversættes til et generelt sprog, som kan sendes universalt på internettet.

5.  Sessionlaget

Dette lag er ikke særligt populært og bliver kun brugt få steder på internettet. Sessionlaget er en del af TCP og står til ansvar for session checkpointing og recovery.

4.  Transportlaget

Det mest kendte transportlag er (TCP), som fungerer som en form for validering, for at afbelaste ovenstående lag for fejl. Transportlaget validerer på indpakning/udpakning, flow-control og fejlkontrollen. Hvis der opstår en fejl og en pakke ikke er nået destination, kan dette lag fremprovokere gensendelse af pakken.

3.  Netværkslaget

Dette lag sørger for at man kan sende en datablok af varierende størrelse fra kilden til modtageren. Transportlaget er meget afhængig af dette lag. Netværkslaget sørger derfor for, at sendte pakker bliver sendt til den rette modtager (routing). Netværkslaget rapporter om fejl ved levering, hvis der opstår en fejl under forsendelsen. Netværkslaget står som sagt for routing og laget er også ansvarlig for adressering. Et typisk lag 3 protokol kender man som IP-adressen.

2.  Data Link-laget

Data Link-laget kan forstås som en beskyttende hinde imellem netværkslaget og det fysiske lag. Data Link-laget opfanger fejl, som kan opstå i det fysiske lag. Et eksempel på Data Link-laget er f.eks. Ethernet.  Dette lag er styret af netværksbroer og/eller switches.

1.  Det Fysiske lag

Det fysiske lag er alt hvad der vedrører de fysiske elementer, som skal være til stede, for at computeren kan tilkobles et netværk. Dette vedrører stik og spændinger. Hovedfunktionerne for det fysiske lag er:

At oprette elektrisk forbindelse til et overførselsmedie.

Intelligent kommunikation på et netværk contention (først sende data, når der er stille på linjen) og flow-styring (sikrer at en langsom modtager ikke bliver overbelastet af en hurtig afsender).

Oversættelse fra digital data til tilsluttet udstyr. Dette er f.eks. fra digital data til signaler sendt gennem kanaler.