Ophavsret

Dag 1

Ophavsretten er skabt, så man vil kunne sikre kunstneres værker.
Den som har skabt et værk, kan anses som rettighedshaver. Dette kan f.eks. være en forfatter, komponist, webdesigner og fotograf. En rettighedshaver kan således også være en, som har erhvervet sig retten, til at udgive og bruge et bestemt værk.
Ophavsretter kan også være arvede, som f.eks. ved død.

Bestemte værker kan bruges, som man ønsker. Dette er desuden uden aftale eller rettighedshaverens samtykke. Disse værker indebærer værker, som har en ophavsmand, der har været død, i mere end 70 år. Offentlige aktstykker, love, administrative forskrifter, retsafgørelser og ligende offentlige aktstykker er ligeledes uden ophavsret. 

Brug af andres billeder

Alle billeder på internettet, kan være beskyttet af ophavsret. Disse billeder må godt bruges til privat brug(indebærer også studiebrug), men hvis billedet bruges i en sammenhæng, som på en måde bliver offentliggjort, eller bruges privat internt mellem virksomheder, vil der forekomme ophavsret.
Der er sites som colorbox.com, som publiserer billeder uden copyright, til fri afbenyttelse.

Forskellen på billeder og grafik 

Et billede anses som tilsvarende et maleri. I denne forstand anses et billede, som noget der ligner et foto eller noget, som stammer fra et foto.

Grafik eller et grafisk element, er noget, der er tegnet. f.eks. er en streg, en firkant, eller et ikon grafik. En knap i et computerprogram anses som et grafisk element. Et skilt med et ikon eller lign. er et stykke grafik. Dog hvis der taget et billede af dette skilt, vil det ikke blive set som grafisk, men derimod et foto, som ikke har forrige ophavret pålagt.

Beskyttelse af materiale på internettet

Det meste af det materiale, som findes på internettet, er under ophavsret.

Dette er f.eks. fotografier, tekster, grafik, programmer, lydfiler, MP3-filer og andre musikfiler. 

Hvornår er ophavsretten relevant?

Når tekster, billeder, fotografier, musiknumre m.m. - i ophavsretsloven kaldet værker - er beskyttet af ophavsret, betyder det, at den, der er ophavsmand til det pågældende værk, er den eneste, der må tage kopier af sit værk og den eneste, der må gøre dette værk tilgængeligt for andre ved fremvisning, afspilning eller lignende. Ophavsret er således udtryk for en eneret.

Digital og analog kopiering

Analog kopiering forstås som en kopiering af et analogt medie. Disse fremkommer når der kopieres digitalt indhold, som lagres på et analogt medie. f.eks. når der kopieres en film, til et videobånd.

Analoge kopier må bruges privat. Dvs. at man må kopiere materiale analogt, til sig selv, sin familie og sin omgangskreds. herved må der kopieres egne eksemplarer, således som eksemplarer man har lånt.


Digital kopiering forekommer, ved fx. download af filer, lydfiler, scanning af bøger samt billeder, kopiering af cd'er såvel som dvd'er, eller ved lagring af et videobånd til en dvd.

Digitale kopier må kun bruges indenfor personens hustand. Dette indebærer kopiering af værker, som videregives til slægtninge eller andre i hustanden. Man må dog kun kopiere egne eksemplarer, hvilket betyder at lånte digitale værker må ikke kopieres.


Ved større opgaver

Når der bruges fragmenter af tekst eller billeder fra andres værker, skal der henvises til kunstneren og værket, således der ikke opstår forvirring omkring ejermanden.
Når der skal henvises til kilder, kan det gøres vha. fodnoter og derved henvises der til kilden. Der må godt fotokopieres værker analogt, til vedhæftning i opgaven, når der henvises til kilden.

Et godt redskab til citater dette kan findes på skrivopgave.nu 


Hvem og hvad skal den sikre

Beskyttede værker er til for at sikre kunsterens værker. 
Et beskyttet værk kan defineres som et værk, som er pålagt visse omstændigheder. Dette indebærer at værket er selvstændigt, altså det er kunsteren selv, som har produceret værket. Kvaliteten af værket er irrelevant. 

Ophavsretten sikre også brugere af værker, som har fået samtykke af kunsteren, til at bruge værket i en anden sammenhæng.

Det må du og det må du ikke

Hvis du f.eks. skal bruge et fotografi til et projekt, skal du spørge fotografen, som har produceret billedet. Derudover vil det være en god idé, at forhøre den eventuelle person, som er afbildet på fotografiet. Hvis der er tale om musik til en form for performance, kan der tages kontakt til KODA eller GRAMEX. 
Hvis der er tale om en kopi af et akt, skal man forhøre dramatikeren eller dennes agentur.