Kom igang med Sublime text (editor) - TUTORIAL

Sublime text er en utrolig fleksibel editor, som er meget minimalistisk. Det smarte ved sublime text editoren er, at man selv vælger, hvor advanceret den skal være. Som standard har den en masse funktioner, som mere eller mindre er standard for en god editor. 
Dette er f.eks. at man kan holde ctrl nede og venstreklikke flere steder, for at kunne skrive flere steder samtidigt.
Det er vigtigt at man prøver forskellige editorer, da det har stor betydning for din produktivitet. Man skal finde den rette editor, så de kedelige ting bliver sjove.

Det lyder jo meget godt, men hvordan installerer jeg så sublime text?

For at installere sublime text editoren, skal man downloade programmet fra deres hjemmeside. Der er flere versioner af sublime text, hvor 2'eren er hidtil den mest stabile. Indenfor et års tid, vil 3'eren være standarden. Man kan vælge om det skal være en portable version  eller ej. Dette betyder, at man f.eks. kan have sublime text på sit USB stik, som indeholder alle de ekstra pakker og indstillinger, som man selv har valgt til. Det er smart, når man ofte skifter computer, eller bruger en andens computer, som ikke ønsker sublime text editoren installeret med dine indstillinger.

Hvis du følger understående link, vil du komme ind på hovedsiden, hvorfra du kan navigere ind under download.
Download: http://www.sublimetext.com

Når du har installeret sublime, skal du være sikker på, at det sprog som du ønsker at skrive i er valgt, for at programmet kan farve din kode, så det bliver nemmere at læse. Dette gøres ved at klikke nede i højre hjørne og der kan du vælge dit sproget.


Nu har jeg downloaded sublime text, hvordan kan man så personliggøre sublime?

Der er umiddelbart 3 områder, hvor man kan personliggøre sit program.

• Farven på koden (tema)
• Dine egne shortcuts
• Pakker

Sådan ændrer du temaet

Det er meget simpelt at ændre temaet i sublime text. 
Dette gøres ved at gå op i Preferences. 

Derefter Color Scheme -> Color Scheme - Default

Du skal også finde flere temaer her http://colorsublime.com/


Sådan laver du dine egne shortcuts/genveje

Dette gøres ved at gå op i Preferences -> Key Bindings - Default / User

Under keybindings default kan man se hvilke genveje, som der allerede eksistere i programmet som default. Dette er vigtigt, for at kunne se, hvilke muligheder der er, for at tilpasse programmet til dine behov.

Eksempel: 
Man vil gerne kunne udkommentere og fjerne kommentaren ved genvejen CTRL + 8.

Find stedet, hvor kommenteringen bliver tildelt en genvej.
Dette gøres ved at bruge genvejen CTRL + F, for at søge. Der kommer et søgefelt op i bunden af programmet.

Nu kan man skrive "comment" i søgefeltet, for at finde frem til, hvor genvejen bliver oprettet.

Her findes 2 allerede ekstisterende genveje. På billedet er genvejen allerede blevet ændret til CTRL-8.
Man kan selv vælge, om CTRL-8 skal udkommentere og fjerne kommentering. Dette gøres ved, at man f.eks. skriver CTRL-7 i en af de to genveje.

Nu gemmer du filen og genvejen burde virke. Hvis ikke genvejen virker, så kan du søge hjælp på google.


Sådan installerer du flere pakker til sublime

Pakker er en essentiel del af sublime, som gør at programmet kan udvides til dit behov. Det kan f.eks. være et nyt tema du vil installere.

For at installere packages, skal man installere package control. Dette er en package til sublime, som gør det nemt at søge i et bibliotek af packages.

Her er den nemmeste vej, til at kunne installere package control. 

• Åben sublime text editor
• Gå op i View - > Show console

• Indsæt følgende i konsollen, som du lige har åbnet. (virker kun med sublime text 2)

import urllib2,os; pf='Package Control.sublime-package'; ipp = sublime.installed_packages_path(); os.makedirs( ipp ) if not os.path.exists(ipp) else None; urllib2.install_opener( urllib2.build_opener( urllib2.ProxyHandler( ))); open( os.path.join( ipp, pf), 'wb' ).write( urllib2.urlopen( 'http://sublime.wbond.net/' +pf.replace( ' ','%20' )).read()); print( 'Please restart Sublime Text to finish installation')

• Tryk på enter og installationen af package control igangsættes.

Hvis dette ikke virker, henvises der til denne hjemmeside, hvor der også er instrukser i installationen af package control.

https://sublime.wbond.net/



Nu kan du installere packages. Dette gøres ved at skrive install og trykke enter i søgefeltet, som du åbner ved at trykke CTRL + SHIFT + P. Det kommer et resultat op, som hedder Package control: install package.

Vælg denne ved at trykke på enter og nu kan du søge løs i et hav af packages.
For at finde packages, som du syntes om, kan du gå ind på https://sublime.wbond.net/ og undersøge forskellige packages, hvor du kan finde en, som passer til dit behov.

Håber du er kommet godt igang med sublime text editor. Du kan finde mere information på google, da der er rigtig mange, som skriver om det.
Hvis du ikke har betalt for programmet, vil der komme en lille boks op hver 50-100'nde gang du gemmer et dokument.

HTML5 gruppearbejde - Canvas

Her er et link til vores Google docs, hvor du kan læse omkring html5 canvas elementet.
Derudover er der også en lille tutorial til, hvordan man nemt kommer igang med canvas elementet.

HTML5 canvas

HTML 5 individuelt

Spørgsmål 1:

Autobuffer: Loader videoen, selvom den ikke er igangsat. Dette gøres, hvis man antager, at filmen bliver set af brugeren på et tidspunkt.

Autoplay: Afspiller videoen automatisk

Controls: Aktiverer controlfunktionen på videoafspilleren. (fullscreen, timebar, volume, play/pause)

Loop: Starter filmen forfra, når den slutter.

Width: Bredden af videoen

Height: Højden af videoen

Src: Angiver stien til videofilen

Spørgsmål 2:

Jeg mener, at det er chrome, som har den flotteste og minimalistiske videoafspiller.

Det er dog sjælendt, at man ikke ændrer styling på disse afspillere, når de bruges på hjemmesider.

Spørgsmål 3:

Her ses en liste over browsere og deres kompabilitet med html 5 og videotagget.

http://caniuse.com/#feat=video

Redesign af RTS

RTS.dk redesignet til smartphone
Height: 568px
Width: 320px


Jeg har valgt at designe siden til smartphone, da jeg mener at det er vigtigt, at der er forskel på tabletdesign og smartphone design. Jeg har gået efter at gøre det så enkelt og overskueligt som muligt. Meningen med redesignet er, at gøre det touchvenligt. Dette betyder, at der ingen mouseovereffekt må være og det skal passe på en tablet eller mobil. Da jeg har valgt, at designe til smartphone, har jeg reduceret indholdet på siden, så meget som jeg nu så muligt. Dette betød, at det kun var menuen, som er synlig for smartphone brugere.
Et tablet design vil kunne rumme langt mere information, da skærmstørrelsen tillader dette.


Originalsiden rts.dk

Redesign til smartphone

Siden består af menuen fra den originale side. Herfra kan man nemt danne et overblik over sidens struktur. Når et menupunkt aktiveres, vil menuen forsvinde op i en menucontainer, som bootstrap generelt benytter. Når man er på en underside og menuen er gemt, vil området hvor menuen var, nu bestå af undersidens indhold. Footeren vil altid sidde nederest på siden og headeren øverst. 

Interaktion - Min fremtidsvision

Fremtidens menneske/maskine interaktion

Vi lever i øjeblikket i en verden, hvor unge allerede er opslugt af internettet. De har vokset op med idéen om, at man skal være på internettet, for at kunne kommunikere med andre mennesker. De unge er altså blevet vant til Web 2.0.
Vi udvikler os så småt fra web 2.0 til noget langt større. Web 3.0 og web 4.0 åbner nogle døre, som vi slet ikke er håndgribeligt endnu. Der rejser sig mange spørgsmål omkring privatlivet, og hvordan vi bliver integreret i et computersystem. Interaktionen mellem en computer og menneske, har hidtil foregået ved brug af mus og tastatur, som har sat nogle begrænsninger for naturlig manipulation af en computer.

Der er blevet udviklet mange nye teknologier i web 2.0 og i slutningen af web 2.0 har der været meget fokus på udviklingen af naturlige interaktions teknologier. Dette indebærer teknologier som leapmotion, oculus rift, omni treadmill og kinect. Oculus rift åbner op for muligheden for en virtuel verden, hvilket dog er set før, endda for lang tid siden. Problemet har til gengæld været, at billedet ikke har haft en 360graders oplevelse på øjet. Dette er nu muligt med nutidens teknologi. 

Indenfor 5-10 år vil der formegentlig blive udviklet meget på semantiske web af google og det at være online, når man er på en computer. Der er ikke megen mening i, at være offline på en computer længere. Vi får en internetstruktur som gør det let for brugeren, at finde frem til det, som brugeren nu engang leder efter. Allerede i denne periode, vil det være muligt, at skabe en interaktion med computeren, som føles relativt naturligt. 

Hvis man forestiller sig en kombination af oculus rift, omni treadmill med leapmotion integreret, vil man få et utroligt stærkt system. En problemstilling der opstår ved dette er, at hjemmesider ikke vil være optimeret til udstyret.
Hjemmesider vil formegentlig stadig være i 2d, så det vil ikke give mening at bruge dette udstyr, før om 20år.

I forhold til hvordan computeren kommunikerer med os, ser der meget lyst ud i fremtiden. Internettet vil kunne regne langt mere ud omkring os i fremtiden. Dette betyder, at vi vil blive notificeret omkring alt fra events til rejser, før vi ved af, at vi har brug for det. Megen apparatur vil blive udviklet, til at fungere online, så vi har mulighed for, at kunne styre alt i hjemmet via. internettet. 

Interaktion - 2knaps browser

En browsers vigtigste funktioner

• Søgefelt
• Mulighed for indput i form af et tekstfelt
• Der kan interageres med elementerne på hjemmesider 
• Indstillinger
• Højreklikke for flere muligheder
• Booksmarks
• Historik

2 knaps browser

Navigationen i denne browser er sat op af to knapper, hvor der er en knap til venstre og en knap til højre.

Målet er at skabe en minimalistisk browser, som styres af 2 knapper. Navigationen og funktionerne ligger i en menu. Denne menu aktiveret ved højre klik og der navigeres også ved hjælp af højre klik. Navigation af markøren foregår i menuen.

Venstreklik bruges til at aktivere menuknapperne.

I øverste venstre hjørne kan linket til den nuværende side findes. Tastaturet aktiveres, når der trykkes på et tekstbox element på hjemmeside. Det er den samme måde, som det fungere på en tablet eller smartphone. Når tastaturet frembringes, skal man pege med markøren på den ønskede karakter og aktivere menuknappen klik under navigation, for at karakteren aktiveres og derved bliver indskrevet i tekstboksen.

Menuen består som standard af 6 knapper. Søgning, navigation, bookmarks, historik, tilbageknap og indstillinger. Menuens knapper aktiveres ved at venstreklikke og højreklik bruges til navigation i menuen. Når der klikkes på en knap, som har underkategorier, vil der forekomme en ny menu, som indeholder underkategorierne.

Det vil være muligt, at navigere tilbage i menuen, ved at klikke på tilbageknappen i midten af menuen. Der navigeres hen til denne, ved hjælp af højreklik. 

Figur 1. Eksempel på browserens menu / startside.

Eksempel på navigation i menuen

Når menuen åbnes er der følgende muligheder.

• Søg
• Navigation
• Bookmarks
• Historik
• Indstillinger
• Tilbage

Søg frembringer et søgefelt og under det et tastatur. Dette er positioneret ud fra, hvor menuen er åbnet.

Navigation frembringer en menu med 5 knapper

• Op
• Ned
• Højre
• Venstre
• Klik

Bookmarks frembringer en ny menu, hvor følgende muligheder er tilgængelige.

• Tilføj
• Fjern
• Bookmark liste
• Evt. flere

Historik frembringer følgende menu.

• Hjemmesidebesøg - liste over besøg
• Downloadhistorik - liste over downloads
• Slet historik -> besøg/download - liste over besøg/download

Indstillinger frembringer følgende menu.

• Opret menupunkt
• Tastaturtype
• Startside
• Evt flere.

Tilbageknappen går et skridt længere op i menu hierarkiet og lukker menuen, hvis man er på det højeste menupunkt.

Under indstillinger er det muligt at skabe flere knapper til menuen, hvor man kan bestemme funktionaliteten og underkategorier. Fx. Lave en menuknap, hvori underkategorierne består af favorithjemmesider.

Internettets udvikling

WEB 1.0  -  WEB 4.0


Udviklingen af internettet har haft stor betydning for, hvordan vi som brugere ser internettet. Web 1.0 tilbød statiske sider, hvorpå brugeren kiggede på fra sidelinjen.

Web 2.0 er en periode, som vi stadig befinder os i idag. Det er tiden, hvor brugeren er blevet inddraget i hjemmesiderne. Vi kan nu selv ændre i hjemmesider vha. browseren.

Web 3.0 er tiden, hvor fokus på det semantiske web vokser markant. Internettet vil være langt mere struktureret og det vil være langt lettere at finde frem til den information, som den specifikke bruger ønsker.

Web 4.0 kan forestilles, som internettet der vælger og fremviser data alt efter, hvad man har brug for. Dataen får man, før man selv er klar over, at man har brug for det.

• <1980 - Filsystemer

Email, FTP, IRC, MMO, WindowsOS, SQL(1974 fremstod sql første gang), P2P, Databaser(1960), Keywords, Fil servere, Fil systemer, kollaborativt software, wiki'er

• 1980 - 1990

MacOS

• 1990 - 2000

RDF, XML, HTTP, Virtual reality, HTML, Javascript, Social Media Sharing, Websites, Webportaler, Blogs(1999)

• 2000 - 2010

AJAX, RSS

• 2010 - ??

Semantisk søgning, Intelligente personlige agenter

Web Typologi

Webtypologier

1. Informative
2. Kommunikerende
3. Argumenterende
4. Underholdende
5. Kommercielle


Herunder har inddelt hjemmesider i de forskellige kategorier, for at give et overblik over, hvordan de eventuelt kunne indeles.

Informative
Nyhedsformidling	Offentlige service websteder	Den lille interesseorganistion
bt.dk	skat.dk	nytnæstved.dk

Argumenterende
Globale kommercielle websted	Lokale kommercielle websted	Det ideologiske websted	Mellemfolkelige organistioner
nike.com	ecig.dk	venstre.dk	wspa.dk

Underholdende
Det underholdningsorienterede websted	Det Private websted
youtube.com	bornebusch.com

Kommercielle
Søgerobotter	Portaler
google.com	studieportalen.dk

Kommunikative
Salg	sociale medier
dealextreme.com	facebook.dk

Ophavsret

Dag 1

Ophavsretten er skabt, så man vil kunne sikre kunstneres værker.
Den som har skabt et værk, kan anses som rettighedshaver. Dette kan f.eks. være en forfatter, komponist, webdesigner og fotograf. En rettighedshaver kan således også være en, som har erhvervet sig retten, til at udgive og bruge et bestemt værk.
Ophavsretter kan også være arvede, som f.eks. ved død.

Bestemte værker kan bruges, som man ønsker. Dette er desuden uden aftale eller rettighedshaverens samtykke. Disse værker indebærer værker, som har en ophavsmand, der har været død, i mere end 70 år. Offentlige aktstykker, love, administrative forskrifter, retsafgørelser og ligende offentlige aktstykker er ligeledes uden ophavsret. 

Brug af andres billeder

Alle billeder på internettet, kan være beskyttet af ophavsret. Disse billeder må godt bruges til privat brug(indebærer også studiebrug), men hvis billedet bruges i en sammenhæng, som på en måde bliver offentliggjort, eller bruges privat internt mellem virksomheder, vil der forekomme ophavsret.
Der er sites som colorbox.com, som publiserer billeder uden copyright, til fri afbenyttelse.

Forskellen på billeder og grafik 

Et billede anses som tilsvarende et maleri. I denne forstand anses et billede, som noget der ligner et foto eller noget, som stammer fra et foto.

Grafik eller et grafisk element, er noget, der er tegnet. f.eks. er en streg, en firkant, eller et ikon grafik. En knap i et computerprogram anses som et grafisk element. Et skilt med et ikon eller lign. er et stykke grafik. Dog hvis der taget et billede af dette skilt, vil det ikke blive set som grafisk, men derimod et foto, som ikke har forrige ophavret pålagt.

Beskyttelse af materiale på internettet

Det meste af det materiale, som findes på internettet, er under ophavsret.

Dette er f.eks. fotografier, tekster, grafik, programmer, lydfiler, MP3-filer og andre musikfiler. 

Hvornår er ophavsretten relevant?

Når tekster, billeder, fotografier, musiknumre m.m. - i ophavsretsloven kaldet værker - er beskyttet af ophavsret, betyder det, at den, der er ophavsmand til det pågældende værk, er den eneste, der må tage kopier af sit værk og den eneste, der må gøre dette værk tilgængeligt for andre ved fremvisning, afspilning eller lignende. Ophavsret er således udtryk for en eneret.

Digital og analog kopiering

Analog kopiering forstås som en kopiering af et analogt medie. Disse fremkommer når der kopieres digitalt indhold, som lagres på et analogt medie. f.eks. når der kopieres en film, til et videobånd.

Analoge kopier må bruges privat. Dvs. at man må kopiere materiale analogt, til sig selv, sin familie og sin omgangskreds. herved må der kopieres egne eksemplarer, således som eksemplarer man har lånt.


Digital kopiering forekommer, ved fx. download af filer, lydfiler, scanning af bøger samt billeder, kopiering af cd'er såvel som dvd'er, eller ved lagring af et videobånd til en dvd.

Digitale kopier må kun bruges indenfor personens hustand. Dette indebærer kopiering af værker, som videregives til slægtninge eller andre i hustanden. Man må dog kun kopiere egne eksemplarer, hvilket betyder at lånte digitale værker må ikke kopieres.


Ved større opgaver

Når der bruges fragmenter af tekst eller billeder fra andres værker, skal der henvises til kunstneren og værket, således der ikke opstår forvirring omkring ejermanden.
Når der skal henvises til kilder, kan det gøres vha. fodnoter og derved henvises der til kilden. Der må godt fotokopieres værker analogt, til vedhæftning i opgaven, når der henvises til kilden.

Et godt redskab til citater dette kan findes på skrivopgave.nu 


Hvem og hvad skal den sikre

Beskyttede værker er til for at sikre kunsterens værker. 
Et beskyttet værk kan defineres som et værk, som er pålagt visse omstændigheder. Dette indebærer at værket er selvstændigt, altså det er kunsteren selv, som har produceret værket. Kvaliteten af værket er irrelevant. 

Ophavsretten sikre også brugere af værker, som har fået samtykke af kunsteren, til at bruge værket i en anden sammenhæng.

Det må du og det må du ikke

Hvis du f.eks. skal bruge et fotografi til et projekt, skal du spørge fotografen, som har produceret billedet. Derudover vil det være en god idé, at forhøre den eventuelle person, som er afbildet på fotografiet. Hvis der er tale om musik til en form for performance, kan der tages kontakt til KODA eller GRAMEX. 
Hvis der er tale om en kopi af et akt, skal man forhøre dramatikeren eller dennes agentur.